Dansetrilogi om klimaforandringerne
Yggdrasil Dance præsenterer en kunstaktivistisk performance i dialog med oprindelige kulturers syn på natur, klima og fremskridt.
Dansetrilogien er et interkulturelt samarbejde med oprindelige folk og kunstnere fra Grønland, Brasilien og Skandinavien. Vi præsenterer trilogien som et kunstaktivistisk projekt, der skal inspirere publikum til handling og engagement i den højaktuelle klimadebat. Forestillingerne illustrerer konsekvenserne af den globale opvarmning gennem en række sanselige oplevelser - fordi klimaforandringerne skal ikke kun forstås. De skal mærkes.
Kulturelt samarbejde og inspiration
Vi har udviklet trilogien som et udvekslingsprojekt med oprindelige folk: inuitter, kuikuroer og samer, med deres traditioner og fremtidsudsigter som inspirationskilde. Dette interkulturelle samarbejde er resulteret i tre særskilte forestillinger om tre forskellige klimaproblematikker:
Ubalance / ritual disorder / samhørighed.
”Siku Aappoq/Isen Smelter” handler om den globale opvarmnings konsekvenser med udgangspunkt i grønlandske og skandinaviske kunstneres oplevelser. Oplevelserne vises som en ubalance mellem mennesket og isbjerget, og repræsenteres i isens forskellige former: blok, krystal, og til sidst som smeltevand i det stigende verdenshav.
”Seca/Tørke” er inspireret af kuikuroernes natur ritualer
/animisme - sat overfor materielle ritualer/materialisme i der moderne samfund. Forestillingen er skabt af skandinaviske, grønlandske og brasilianske kunstnere. Den fortæller om den rituelle tilbedelse af solen, som står i kontrast til tilbedelsen af det materielle. Fremskridtet i det moderne samfund tilbedes i form af fældning af træerne, flere afgrøder, højere huse, etc.
“Noget er uigenkaldeligt sket. Der er blevet kastet en ring på vandene. En lænke binder os. Vi kommer aldrig til at flyde frit igen. Men nu brydes ringen. Nu flyder strømmen.”
Virginia Woolf, Bølgerne
”Tide of Darkness/ Oversvømmelse” er den sidste del af trilogien og er skabt i samarbejde med kunstner fra Grønland og Skandinavien. I de to første forestillinger har vi taget udgangspunkt i mødet med de oprindelige folk. I ”Tide of Darkness” inddrager vi også en litterær vinkel. Vi har ladet os inspirere af Virginia Woolf’s roman ”Bølgerne”. ”Tide of Darkness” indeholder lige som romanen 4 personer/stemmer, hvis kommunikation og relationer skildres som metaforer for bølger. De fire danseres sammenflettede kroppe opløses og danner nye mønstre undervejs, det er som bølgen/ oversvømmelsen, der kontant bevæger sig.
Der vises en symbolsk samhørighed mellem menneske og bølge. Hvad kan vi lære af bølgen i relationen til hinanden, og har vi et fælles sprog? Stykket kan læses som en allegori om klimaændringerne, det stigende havniveau og vore udfordringer i mødet med det. Musikken er komponeret for orgel og består bl.a. af lyden af bølger fra piberne på orgelet og de fire stemmer.
Kunst og aktivisme
Der er flere kunstarter, der har bidraget til dansetrilogiens helhedsindtryk: Koreografien illustrerer menneskets oplevelser af klimaforandringer i vrede, afmagt og samhørighed med naturen. Musikken fremhæver de oprindelige folks stemmer og skaber lydbilleder af naturen. Installationskunsten bidrager til dansetrilogiens visuelle udtryk, bl.a. ved at bruge forskelligt stof og lysopsætninger til at levendegøre naturfænomenernes omskiftelige karakter.
Dansetrilogien er et aktivistisk projekt, hvori kunsten giver form til debatten om klimaforandringerne. Den kaster publikum ud i virvaret af klimaforandringer. Man vil gå fra forestillingen med følelsen af isen smeltende på huden, jorden krakelerende under fødderne og flodbølgen styrtende over sig længe efter, tæppet er gået ned. Formålet med forestillingen er ikke at skabe et dystopisk skræmmebillede eller provokere, men at skabe en sanselig oplevelse så publikum bliver følelsesmæssigt involveret.
I forbindelse med opførelserne opfordrer vi publikum til at interagere med projektet. I foyeren kan man mellem trilogiens forskellige forestillingerne dele sine tanker i notesbøger eller se en dokumentarfilm om kuikuroer. Der vil desuden blive arrangeret en artist talk. Projektet forsøger i sin helhed at bidrage til publikums opfattelse af den globale opvarmning og inspirere til refleksion og engagement i den verdensomspændende klimadebat.
Birgitte Bauer-Nilsen
Trilogiens iscenesætter, koreograf og forsker i dans Birgitte Bauer-Nilsen, har i flere år arbejdet med klimaforandringernes kunstneriske udtryk. Hendes temaer omhandler menneskets reaktioner og tilpasningsevne i mødet med klodens opvarmning. Birgittes forskning udføres i samarbejde med universiteterne i Cambridge, Rio de Janeiro, Stavanger, Bergen, København og Statens Scenekunstskole m.fl. Birgitte har skrevet artikler bl.a. med professor Pam Burnard, Universitetet i Cambridge om Siku Aappoq/Isen Smelter og holdt mange oplæg på forskellige universiteter om sit arbejde gennem artistic research samt udgivet et kapitel ”Animist pedagogies and the endings of worlds: Rituals for the Pluriverse i bogen Doing Rebellious Research in and beyond The Academy.
Medvirkende
Koreograf: Birgitte Bauer-Nilsen. Dansere: Thomas Johansen, Alexander Montgomery-Andersen, Liv Mikaela Sanz, Camilla Spidsøe. Installationskunstner: Marianne Grønnow. Komponist og musiker: Siku Aappoq: Carsten Dahl og Aviaja Lumholt, Seca: Kim Helweg, Tide of Darkness: Nils Henrik Asheim. Lysdesigner: Jesper Kongshaug.
Dansetrilogien opføres på Heart, Museum of Contemporary Arts, Herning den 11. og 12. juni 2022.
Støttet af:
